Om Forsikringsaftaleloven

Forsikringsaftaleloven om forsikringsmæssig dækning af skader, der skyldes krig eller krigslignende begivenheder, findes der særlige regler i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lovbekendtgørelse nr. 24 af 14. maj 1986 om danske skibes forsikring mod krigsfare og i lovbekendtgørelse nr. 246 af 14. maj 1986 om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs. Forsikringsaftaleloven finder ikke anvendelse på krigsforsikring i henhold til disse love.

Om forsikringsmæssig dækning af skader, der skyldes stormflod, findes der særlige regler i lov nr. 344 af 6. juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod. Forsikringsaftaleloven finder ikke anvendelse på stormflodsforsikring i henhold til denne lov. Forsikringsaftaleloven gælder også for søforsikring og indeholder i §§ 59-78 nogle særlige regler om søforsikring. For søforsikringens vedkommende er de deklaratoriske regler i loven dog i vidt omfang fraveget ved Dansk Søforsikringskonvention af 2. april 1934.

Når loven ikke finder anvendelse på aftaler om genforsikring, skyldes det dels, at sådanne aftaler afsluttes mellem to forsikringsselskaber, der forudsættes at være lige sagkyndige på det område, aftalen vedrører, således at de grunde, der har ført til at opstille tvingende regler om forsikringsaftaler, ikke gør sig gældende her, og dels, at forskellen mellem almindelige forsikringsaftaler og genforsikringsaftaler er så stor, at det ville være praktisk taget umuligt at opstille fælles regler for begge typer af forsikringsaftaler. Efter omstændighederne må Forsikringsaftaleloven dog kunne anvendes analogt på aftaler om genforsikring.

Forsikringsaftaleloven og dens konsekvenser

For at kunne undersøge kundens behov kræver det, at man stiller spørgsmål og lytter aktivt til svaret; men det er ikke ligegyldigt, hvordan spørgsmålene stilles. Man får nemlig svar, som man spørger. Der findes grundlæggende to typer af spørgsmål:

  • De åbne spørgsmål og
  • De lukkede spørgsmål

De åbne spørgsmål indeholder altid et HV-ord (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan) og kan ikke besvares med “ja” eller “nej”, men vil give et forklarende svar. Eksempelvis: Hvor stor skal forsikringssummen være? Hvornår skal forsikringen træde i kraft? Hvordan skete skaden? De lukkede spørgsmål kan besvares med “ja” eller “nej” og indebærer sædvanligvis, at kunden skal tage stilling. Sådanne spørgsmål indeholder ofte ord som enter-eller, vel, ikke sandt, korrekt.

Eksempelvis: Skal forsikringen betales helårligt, eller vil du have den kvartårlig? Er det korrekt, at du har to børn? Vil du have en kontant erstatning for den opgjorte skade? Er man fortrolig med denne spørgeteknik og kan veksle mellem de to typer af spørgsmål, vil man kunne lede samtalen derhen, hvor man gerne vil, og få de oplysninger som man ønsker, vel at mærke på en måde så kunden ikke føler sig styret.

Alle Aktivs forsikringer forblev i kraft

En sådan situation, hvor et forsikringsselskab var blevet insolvent, uden at der i forvejen var skabt garantier for, at forsikringstagernes og de skadelidtes interesser kunne varetages, var ikke tidligere forekommet siden etableringen af forsikringstilsynsvirksomhed i Danmark. Det viste sig ikke muligt at overdrage forsikringsbistanden i Aktiv til noget andet forsikringsselskab. I stedet opnåede Forsikringsrådet at få de øvrige skadesforsikringsselskaber til at stille en garanti. Den betød, at alle Aktivs forsikringer forblev i kraft nogle uger efter, at det var trådt i likvidation.

Garantien antoges at ville andrage omtrent 4 mio. kr. Samtidig blev forsikringstagerne opfordret til hurtigst muligt at tegne forsikring i et andet selskab. Forsikringsselskabet Eske A/S, der var et datterselskab af Aktiv, trådte efter beslutning i Forsikringsrådet ligeledes i likvidation. Forsikringsbestanden i Eske blev overdraget til et andet forsikringsselskab. Efter en ekstraordinær inspektion pålagde Finanstilsynet i september 2002 Plus Forsikring A/S, der i 2001 havde en præmieindtægt på 95 mio. kr. eller 0,2 pct. afden samlede præmieindtægt, at standse nytegningen af forsikringer.

Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*