Formålet med en forsikring

De enkelte interessebegreber bygger på et økonomisk grundlag, og det er forsikringens formål at beskytte disse økonomiske interesser. En forsikring kan ikke forebygge en ulykkelig hændelse, men har til formål at afhjælpe de økonomiske tab, som en sådan hændelse kan medføre. Forsikringen dækker således udelukkende det tab, som opstår ved den pågældende begivenhed, og dermed hverken kan eller skal en skadesforsikring føre til vinding for den skadelidte. En personforsikring bortset fra tab af erhvervsevne og arbejdsløshedsforsikring må dog godt føre til vinding for kunden, idet en person ikke kan værdiansættes på samme måde som en ting. Lovgivningen foreskriver, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at betale mere end det lidte tab. Forsikringens formål er derfor at stille den skadelidte økonomisk, som om den skadevoldende begivenhed ikke havde fundet sted.

Hvad er en forsikring?

Rent juridisk er forsikring en aftale, hvor den ene part, forsikringsgiveren, forpligter sig til at udbetale en erstatning til den anden part, forsikringstageren, såfremt en af aftalen omfattet begivenhed indtræder. Som modydelse betaler forsikringstageren et aftalt beløb, en præmie. Det forsikringsselskab, der overtager risikoen, kalder vi forsikringsgiveren. Den, med hvem selskabet har oprettet aftalen – den der har tegnet forsikringen – er forsikringstageren. Den person, på hvis liv og helbred en forsikring tegnes, kaldes den forsikrede.

Den begivenhed, der skal udløse forsikringens erstatning, kaldes forsikringsbegivenheden. Ofte er det forsikringstageren, der har ret til erstatning, når forsikringsbegivenheden indtræder. En forsikring kan også tegnes til fordel for en tredje person. Den, der har ret til erstatningen, kaldes den sikrede eller i særlige tilfælde ved personforsikring den begunstigede. Selve aftalen bekræftes af begge parter, ved at selskabet udsteder en police, der i enkeltheder beskriver forsikringens dækning. Det sker ved at forsikringstageren betaler den aftalte præmie for forsikringen. Det tidsrum, forsikringen skal yde dækning, kaldes forsikringsperioden eller forsikringstiden eller policens løbetid. Den interesse, forsikringen er tegnet på, kaldes forsikringsobjektet eller fiørsikringsgenstanden. Den økonomiske værdi, den pågældende interesse er forsikret for, kaldes forsikringssummen. På livsforsikringer med løbende udbetalinger taler man ikke om en sum, men om forsikringsydelsen.

Nyt forsikringsdirektiv

Fra et  dansk synspunkt vil en gennemførelse af direktivet i den foreliggende form således betyde et vist tilbageskridt. Det danske udvalg har siden dets nedsættelse behandlet en række emner, navnlig reglerne om præmiebetaling, om forbrugerforsikringers løbetid, om fortrydelsesret ved forbrugerforsikring og om ændring af forsikringsaftaler  (negative salgsmetoder). Derudover nogle særlige regler om »personforsikring« (livsog ulykkesforsikring). Udvalgets repræsentanter for forsikringsbranchen og til dels også repræsentanterne for forskellige erhvervsbrancher har givet udtryk for, at der ikke er noget behov for en ændring af loven. Det danske udvalg er derefter blevet opløst. Der er således ikke for Danmarks vedkommende udsigt til nogen væsentlig ændring af forsikringsaftalelovgivningen inden for en overskuelig fremtid.  

EU-problematikken

Inden for EU arbejdes der fortsat på at tilvejebringe en ensartet lovgivning om forsikringsaftaler. Arbejdet bygger til dels på undersøgelser foretaget af den europæiske forsikringsorganisation C. E. A. (Comite Européen Des Assuranees). Arbejdet er imidlertid stødt på betydelige vanskeligheder. Dette hænger  sammen med de store forskelle, der mellem forsikringsaftalelovgivningen i de forskellige medlemslande. I et forsøg på at løse de problemer, der opstår i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler tværs over landegrænserne, er der i 2. skadesforsikringsdirektiv, jfr. De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 172/1988, og i  2. livsforsikringsdirektiv, jfr. De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 330/1990, fastsat nogle særlige lovvalgsregler. Det centrale i disse regler er,  at forsikringsretlige problemer skal afgøres efter lovgivningen i det land, hvor  risikoen er beliggende, dog således at parterne i en forsikringsaftale kan vælge, at et andet lands lovgivning skal være afgørende.

Etiket: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*