Gratis tilbud på forsikring

Rejseforsikring

Hvis sommeren skuffer og ikke spreder sine solstråler over det ganske land, er der højst sandsynligt mange, der vil drage sydpå i håb om bedre vejr.

Men inden du drager sydpå – alene, med kæresten eller sammen med familien – er det fundamentalt vigtigt, at du undersøger, om du har en rejseforsikring, hvad enten din destination er Europa eller længere væk. Især efter at Folketinget den 01.01.08 ændrede lovgivningen for rejsesygesikringen, der i populær tale kendes som det gule sundhedskort. Ændringen får konsekvenser for dækning af hjemtransport samt indskrænkning af dækningsområdet.  Det geografiske dækningsområde for det gule sundhedskort er nu begrænset til EU- og EØS-landene, så der ikke længere vil være dækning ved sygebehandling i en række østeuropæiske, nordeuropæiske og mellemøstlige lande. I de lande, hvor det gule sundhedskort dækker, dækkes der kun for akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold. Desuden er dækningen for hjemtransport faldet bort, hvis man bliver syg eller kommer til skade på rejser uden for Norden.
Hvad får det så af mærkbare konsekvenser for den rejsende? Såfremt du, efter den første januar 2008, bliver ramt af en akut sygdom eller et uheld under rejsen i Europa, så skal du selv betale din rejse hjem, medmindre du altså har tegnet en rejseforsikring, eller du har sikret dig, at din årsrejseforsikring eller din indboforsikring omfatter hjemtransport. Rejser du til et af de øvrige nordiske lande eller Grønland eller Færøerne, er du stadig sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Endvidere får ændringen den konsekvens, at rejsesygesikringens geografiske dækningsområde ændres til kun at omfatte EU- og EØS-lande. Således er ofte yndede rejsemål som Egypten, Kroatien, Tunesien eller Tyrkiet ikke længere omfattet af det gule sundhedskort. Det kan samlet set blive en meget kostbar affære, hvis uheldet er ude, og du rejser til lande, der ikke er omfattet af det gule sundhedskort, eftersom lægebehandling og hjemtransport er meget dyrt.
Der findes et bredt udvalg af rejseforsikringer, der kan skræddersys præcis efter dine behov. Der findes eksempelvis rejseforsikringer, der har gyldighed for et helt år. På samme måde kan man også ofte tilkøbe rejseforsikringer, når man bestiller en rejse hos et rejseselskab. Du bør naturligvis tegne din rejseforsikring med henblik på, hvad dine behov er, for at du ikke får en rejseforsikring, der dækker forhold, du aldrig konkret får brug for.

På Gratisforsikringstilbud.dk kan du gratis og uforpligtende få et tilbud på en rejseforsikring, så du er rustet til at omfavne den store verden uden at skulle tænke på eventuelle negative konsekvenser, der kunne opstå i forbindelse med sygdom.