Gratis tilbud på forsikring

Forsikringsselskab

July 29th, 2009

Ved termen forsikringsselskab forstås et selskab, der driver erhvervsvirksomhed med forsikring som formål gennem at tilbyde forsikringstjenester, hvor risiko overtages fra tredjemand mod dennes betaling af en præmie. Knapt så teknisk sagt betyder det, at forsikringer er en form for forretning mellem forsikringstager, dvs. dig, der ønsker en forsikring, og forsikringsselskab, dvs. det selskab, der tilbyder dig en forsikring. Forsikringstager køber hermed beskyttelse eller sikkerhed inden for et givent risikoområde, som den pågældende forsikringstype dækker.

Gratisforsikringstilbud.dk er altså ikke et forsikringsselskab, eftersom vi ikke tilbyder forsikringer. Vi fungerer derimod som et ikke fordyrende mellemled, hvis service består i at tilbyde en række favorable tilbud på forsikringer fra en række anerkendte forsikringsselskaber, dvs. de samarbejdspartnere, der kan genfindes på vores hjemmeside. Herudover tilbyder vi diverse artikler om forsikringer, ligesom vores blogforum også står til fri rådighed.

Hvis du er på udkig efter et nyt forsikringsselskab, så kan du i første omgang benytte dig af gratisforsikringstilbud.dk og de tjenester, som hér – helt gratis og uforpligtende naturligvis! – udbydes. Vi glæder os til at hjælpe dig til at finde et nyt og pålideligt forsikringsselskab, der ikke mindst tilbyder konkurrencedygtige priser.

Børneforsikring

July 17th, 2009

”Hvorfor skal jeg tegne en ulykkesforsikring for min datter?”, spørger du måske? ”Hun er da allerede dækket ligesom mig – vi har jo allerede en familieforsikring!”. Men nej, det er hun faktisk ikke. Flere forsikringsselskaber har allerede råbt vagt i gevær til mange forældre over, at de har en forkert opfattelse af, hvordan deres børn er forsikret, særligt i forhold til ulykkesforsikringer. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 170.000 børn mellem 0-14 år hvert år kommer på skadestuen som følge af ulykker, så der er grund til at være opmærksom, eftersom børn særligt er i farezonen for at komme ud for ulykker.

Dette budskab har allerede genlydt kraftigt i det ganske land, men vi tager det lige én gang til: du kan kun være helt sikker på, at dit barn vil modtage erstatning efter en ulykke, såfremt du selv har tegnet en forsikring for barnet. Til trods for, at budskabet har lydt gentagne gange, har forældrene stadig ikke til fulde forstået alvoren heri. En Gallup-undersøgelse med afsæt i forsikringsbranchen har vist, at otte ud af ti forældre regner med, at deres barn er dækket, hvis det kommer ud for en ulykke. Og endvidere viser det sig, at kun fem ud ti forældre faktisk selv har tegnet en forsikring til familiens børn.

”Men mit barn bliver da dækket af familieforsikringen”. Nej, det gør dit barn ikke, eftersom familieforsikringen ofte bare er et synonym for en indboforsikring, og i den forstand dækkes barnet som i en traditionel indboforsikring, dvs. ansvar og indbo. Familieforsikringen omfatter altså ikke nogen ulykkesforsikring. Tidligere undersøgelser peger på, at mange forældre har den opfattelse, at skolen, børnehaven eller vuggestuen forsikrer børnene, men det er på ingen måde et generelt karakteristikon, som man kan sætte sin lid til. Forældrene tror simpelthen, at institutionerne er forpligtede til at forsikre barnet, men det er de bare ikke. Hertil skal bemærkes, at barnet ikke er dækket i fritiden, hvis der altså findes sådan en forsikring på barnets institution. Under alle omstændigheder er det en god idé at tage et nærmere kig på ens policer for at være sikker på, om ens barn er forsikret eller ej. Om man ønsker, at ens barn skal være ulykkesforsikret, må naturligvis være et valg, forældrene skal træffe. Blot opstår der et problem, når mange – fejlagtigt – har den opfattelse, at deres barn er forsikret. Derfor kan det være en god gran fornuft i at dobbelttjekke.

Prisen på en børneforsikring vil typisk svinge, alt efter hvad der skal være indeholdt i børneforsikringen. En standard børneforsikring vil koste mellem DKK 800-1100,- om året med en erstatningssum på en million kroner, såfremt barnet bliver 100 procent invalideret. Såfremt man vælger en mindre erstatningssum, bliver prisen da, ganske givet, også det mindre. Og endeligt tilbyder flere forsikringsselskaber rabatter, hvis forældrene selv har en ulykkesforsikring.

Hermed stopper det ikke. Et er, at barnet er forsikret mod ulykker, men du bør også undersøge, hvordan dit barns situation er, såfremt det kommer ud for sygdom. Det er aldrig rart at skulle tænke på, at ens barn bliver syg; det er oftest bare en statistisk mulighed, som rammer det virkelige fåtal. Men det er en udtalt fordel at råde over en børnesygdomsforsikring, såfremt det utænkelige skulle ske, og dit barn rammes af en sygdom. Det kan måske ikke kurere barnet for sin sygdom, men det kan hjælpe barnet – og dig – økonomisk i en udpræget svær tid.

På gratisforsikringstilbud.dk kan du helt uforpligtende og ganske gratis undersøge mulighederne for at få en børneforsikring, der skræddersys efter dine behov og dit barns behov. Det eneste, som du behøver at gøre, er at udfylde kontaktformularen her på hjemmesiden.

Hundesygeforsikring

June 25th, 2009

Som hundeejer skal du være opmærksom på, at det er lovpligtigt at tegne en hundeansvarsforsikring. En hundeansvarsforsikring dækker, hvis personer uden for din familie uforskyldt bliver skadet af din hund. En hundesygeforsikring er til gengæld ikke lovpligtig, men den kan stærkt anbefales at tegne, hvis du værner om din hund og vil beskytte den og dig selv i tilfælde af sygdom og de høje sygdomsregninger forbundet hermed.  En hundesygeforsikring er en tillægsforsikring til en hundeansvarsforsikring. Med en hundesygeforsikring i hånden er du godt dækket ind, såfremt din hund skulle blive syg. Og en hundesygdom kan – udover at være ubehageligt for hunden og dens ejer – hurtigt blive en dyr omgang for hundeejeren. Derfor giver forsikringsselskaberne dig mulighed for at tegne en hundesygeforsikring. Dog er der visse forhold, som man skal tage hensyn til, ligesom der er særlige betingelser, der skal opfyldes, inden en sådan forsikring kan tegnes for din hund.

I Danmark er hundesygeforsikringer ikke det mest udbredte blandt hundeejere til forskel fra vores naboer i Sverige og Norge. Til sammenligning er op mod 90 % af kæledyrene i Sverige sygeforsikrede. Men heldigvis for kæledyrene er hundesygeforsikringer støt stigende i Danmark. Generelt kan man sige, at der er forskel på, hvordan din hund dækkes, alt efter hvilken specifik hundesygeforsikring du vælger at tegne. Således er der stor forskel på, hvor meget du skal betale i forsikringspræmie for at have din hund hundesygeforsikret. Det skal endvidere bemærkes, at der også er begrænsninger på hundens alder. Afhængigt af selskab kan der også være begrænsninger på, blandt andet, laboratorieundersøgelser, ligesom der også kan være forskel på, hvordan enkelte hunderacer bliver dækket. Det er vigtigt at læse forsikringsbetingelserne for en given hundesygeforsikring for at være sikker på, at ens hund får præcis den beskyttelse, man er interesseret i.

Hos gratisforsikringstilbud.dk har vi researchet lidt på, hvad der kendetegner de forskellige hundesygeforsikringer, men det må i samme ombæring understreges, at det er generelle karakteristika, der opridses. En hundesygeforsikring kan tegnes for omkring DKK 1000,- i forsikringspræmie pr. år. Din hund vil til gengæld modtage dækning i tilfælde af sygdom i et prisinterval mellem DKK 13.000,- og 25.000,-. Det må påregnes, at der skal betales en selvrisiko på omkring DKK 900,-, men så dækkes, som udgangspunkt, alt derover, indtil forsikringsselskabets øvre grænse er nået. Dog er der selskaber, der kun dækker op til ca. 80 % af regningen. Forsikringen skal tegnes, inden hunden fylder maksimalt fem år; vær opmærksom på, at nogle selskaber ikke forsikrer hunde, der er over fire år gamle. For at forsikringsselskabet vil lade dig tegne en hundesygeforsikring, så skal hunden være ID-mærket, men da dette er et lovpligtigt krav, burde det ikke være til hinder for at få en hundesygeforsikring. Bemærk, at hundesygeforsikringer dækker sygdomme, der opstår, hvormed menes, at forebyggende behandlinger såsom vaccination, sterilisation samt kastration ikke dækkes. Hvis du er den lykkelige ejer af en hund, bør du kraftigt overveje at tegne en hundesygeforsikring, da du for blot omkring tusind kroner pr. år kan spare dig selv for mange tusinde kroner, hvis det uheldige skulle ske, og en dit kære kæledyr bliver syg. Hvis alt går, som du håber, får du naturligvis aldrig brug for forsikringen, men hvis du bliver én af de uheldige, så sparer du dig selv, og din hund, for meget besvær og mange bekymringer.  

Her på Gratis forsikring’ s tilbud kan du gratis – og uforpligtende naturligvis – få et tilbud på en hundesygeforsikring, der dækker, hvis din hund skulle blive ramt af sygdom. Det eneste, som du skal gøre, er at udfylde kontaktformularen her.

Rejseforsikring

June 23rd, 2009

Hvis sommeren skuffer og ikke spreder sine solstråler over det ganske land, er der højst sandsynligt mange, der vil drage sydpå i håb om bedre vejr.

Men inden du drager sydpå – alene, med kæresten eller sammen med familien – er det fundamentalt vigtigt, at du undersøger, om du har en rejseforsikring, hvad enten din destination er Europa eller længere væk. Især efter at Folketinget den 01.01.08 ændrede lovgivningen for rejsesygesikringen, der i populær tale kendes som det gule sundhedskort. Ændringen får konsekvenser for dækning af hjemtransport samt indskrænkning af dækningsområdet.  Det geografiske dækningsområde for det gule sundhedskort er nu begrænset til EU- og EØS-landene, så der ikke længere vil være dækning ved sygebehandling i en række østeuropæiske, nordeuropæiske og mellemøstlige lande. I de lande, hvor det gule sundhedskort dækker, dækkes der kun for akut sygdom/tilskadekomst og hospitalsophold. Desuden er dækningen for hjemtransport faldet bort, hvis man bliver syg eller kommer til skade på rejser uden for Norden.
Hvad får det så af mærkbare konsekvenser for den rejsende? Såfremt du, efter den første januar 2008, bliver ramt af en akut sygdom eller et uheld under rejsen i Europa, så skal du selv betale din rejse hjem, medmindre du altså har tegnet en rejseforsikring, eller du har sikret dig, at din årsrejseforsikring eller din indboforsikring omfatter hjemtransport. Rejser du til et af de øvrige nordiske lande eller Grønland eller Færøerne, er du stadig sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom.
Endvidere får ændringen den konsekvens, at rejsesygesikringens geografiske dækningsområde ændres til kun at omfatte EU- og EØS-lande. Således er ofte yndede rejsemål som Egypten, Kroatien, Tunesien eller Tyrkiet ikke længere omfattet af det gule sundhedskort. Det kan samlet set blive en meget kostbar affære, hvis uheldet er ude, og du rejser til lande, der ikke er omfattet af det gule sundhedskort, eftersom lægebehandling og hjemtransport er meget dyrt.
Der findes et bredt udvalg af rejseforsikringer, der kan skræddersys præcis efter dine behov. Der findes eksempelvis rejseforsikringer, der har gyldighed for et helt år. På samme måde kan man også ofte tilkøbe rejseforsikringer, når man bestiller en rejse hos et rejseselskab. Du bør naturligvis tegne din rejseforsikring med henblik på, hvad dine behov er, for at du ikke får en rejseforsikring, der dækker forhold, du aldrig konkret får brug for.

På Gratisforsikringstilbud.dk kan du gratis og uforpligtende få et tilbud på en rejseforsikring, så du er rustet til at omfavne den store verden uden at skulle tænke på eventuelle negative konsekvenser, der kunne opstå i forbindelse med sygdom.

Sundhedsforsikring

May 26th, 2009

Medarbejderne er i dag det vigtigste aktiv for langt størstedelen af virksomhederne. Derfor bliver virksomhederne ekstra sårbare, hvis medarbejderne bliver syge. På personligt plan er det naturligvis trist, når en medarbejder bliver syg, men herudover er det fra en professionel synsvinkel også særdeles beklageligt, eftersom mange medarbejdere i dag er højtspecialiserede medarbejdere med helt unikke kompetencer, som kan være svære for virksomhederne at undvære. En sundhedsforsikring kan være vejen frem til at forkorte medarbejdernes sygdomsperioder – til glæde for medarbejderen og arbejdsgiver.

En sundhedsforsikring er et af de nyere tilbud på forsikringsmarkedet til virksomheder, der ønsker at sikre deres medarbejdere. Man kan selvfølgelig ikke forsikre sig imod decideret sygdom, men til gengæld kan man tegne en sundhedsforsikring, der sikrer, at virksomheden og dens medarbejdere kan få en hurtig og effektiv behandling, hvis sygdommen skulle opstå.

Med sundhedsforsikringen i hånden kan virksomhederne opnå behandling på privathospitaler- og klinikker og andre kompetente behandlere, hvormed ventetiden minimeres. Det giver udslag i, at medarbejderen hurtigere kan blive rask til glæde både for medarbejderen og hendes familie samt arbejdsgiveren.

Hvilke specifikke vilkår der gælder for sundhedsforsikringer, kommer i stor udstrækning an på de enkelte forsikringsselskaber. Men generelt beregnes forsikringspræmien ud fra virksomhedens størrelse, dvs. antal medarbejdere. Endvidere er det en fordel at tilbyde alle medarbejderne en sundhedsforsikring, da de således ikke har oplysningspligt til skattevæsenet, eftersom forsikringen i så tilfælde er skattefri, hvilket gør en sundhedsforsikring til et væsentligt mere attraktivt personalegode. Som modydelse er virksomheden og medarbejderen sikret en væsentlig professionel og kompetent rygstøtte igennem et sygdomsforløb.

Kort sagt er sundhedsforsikringen et trumfkort, med hvilket man normalt kan få dækket alle udgifter i forbindelse med behandling på et privathospital. Og fordelen er, at du undgår unødig ventetid i det offentlige – og når du kan få en hurtig behandling, kan du måske i sidste ende vende hurtigere tilbage til dit job.   

Som ved al anden forsikring er der forskellige regler fra selskab til selskab. Derfor opfordres der til, at forsikringen bliver tilpasset de behov, som virksomheden specifikt har. For at få et tilbud på en sundhedsforsikring, kan ovenstående kontaktformular bruges. Og i løbet af kort tid vil din virksomhed modtage op til tre gratis og uforpligtende tilbud på en sundhedsforsikring, der tilgodeser både virksomhed og medarbejdere.

Læs mere om sundhedsforsikringer for privatpersoner her.

Forsikringer

May 14th, 2009

I dag snakkes der vidt og bredt om forsikringer, men hvad er det i bund og grund, man forstår ved forsikringer? Helt generelt kan man sige, at man ved forsikringer forstår en form for forretning mellem forsikringstager og dennes forsikringsselskab. Forsikringstager køber hermed beskyttelse eller sikkerhed inden for et givent risikoområde, som den pågældende forsikringstype dækker. Hvad du konkret kan beskytte dig imod ved at tegne en forsikring, er meget forskelligt, og særligt bør det også understreges, at det varierer kraftigt, hvor udtalt ens forsikringsbehov faktisk er.

Hermed er det også allerede antydet, at der findes en bred vifte af forskellige typer af forsikringer; hvilke forsikringer findes der konkret? Og her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Således findes der forsikringstyper såsom: bilforsikring, husforsikring, indboforsikring og livsforsikring. Et af de nyere skud på stammen inden for forsikringer er de såkaldte lønforsikringer. Endog findes specifikke månedsforsikringer til mobiltelefoner. Prisen, som du betaler for, at forsikringsselskabet accepterer at yde dig beskyttelse inden for det givne risikoområde, benævnes forsikringspræmien – ofte blot kaldet præmien.

Inden du bevæger dig ud i den endeløse forsikringsjungle, bør du som det mindste gøre dig klart, hvad dit forsikringsbehov er, og hvor meget du er villig til at betale for at opnå dækning for det pågældende risikoområde. Herudover bør du være opmærksom på grundigt at læse de specifikke vilkår, der gælder for det, som man ønsker at forsikre. Det skyldes, at de fleste forsikringsselskaber meget ofte har forskellige forsikringsvilkår, og det er kun dig selv, der kan sikre, at du får præcis den forsikring, som du ønsker. Dog findes der ofte en række fællesvilkår, som modsvarer de vilkår, der tilbydes af de fleste forsikringsselskaber for en specifik forsikring. Men igen skal det understreges, at en sammenligning af de enkelte forsikringsselskabers vilkår bør foretages, hvormed du kan vurdere, om den udbudte forsikring er attraktiv for dig.

Gratisforsikringstilbud tilbyder, at du nemt, gratis og – ikke mindst – uforpligtende kan få tilsendt forsikringstilbud fra de tilknyttede forsikringsselskaber ved at udfylde kontaktformularen.

Hesteforsikring

March 19th, 2009

Har du en hest, eller er du for første gang ved at anskaffe dig en pony til dit barn, skal du være opmærksom på, hvordan hesten skal forsikres. Jamen, er det da nødvendigt at forsikre min hest? Ja, må det rungende svar være.

Folketinget vedtog den 30. april en ændring af loven om hold af heste, der indebærer, at der er forsikringspligt for alle heste pr. 1. juli 2008. Årsagen hertil var, at heste i en række tilfælde var brudt ud af deres indhegninger og herefter stødt sammen med biler med alvorlige skader til følge. Den nye lovændring gør, at det bliver lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, som dækker person- og tingsskade, der bliver forvoldt af løsgående heste. Med løsgående heste henvises der mere specifikt til heste, der går i fold, heste, der er sluppet ud af en boks, eller har mistet sin rytter. Af loven fremgår det endvidere, at du som hesteejer er forpligtet til at erstatte den skade, som en løsgående hest forvolder. Og helt konkret i § 30 a, stk. 2. hedder det sig, at ”det påhviler ejeren af en hest at tegne en forsikring, der dækker ansvaret”. Og du er altså forpligtet til at erstatte eventuel skade, selvom du ikke har nogen skyld i den skade, der er blevet forvoldt. 

Ovenstående betyder naturligvis, at du skal have tegnet en ansvarsforsikring for din hest, og du bør prompte undersøge, om den forsikring, du eventuelt har, indbefatter en ansvarsforsikring for din hest. Hos nogle forsikringsselskaber er det allerede inkluderet, mens det hos andre er nødvendigt at tegne en særskilt forsikring herfor. Er du erhvervsdrivende, har et stutteri eller lignende, er det særligt vigtigt, at du undersøger ansvarsforsikringen.

Vi opfordrer dig kraftigt til at undersøge dette forhold eller eventuelt at udfylde kontaktformularen for at få et uforpligtende tilbud på en ansvarsforsikring til din hest hos en af vores samarbejdspartnere. Er du interesseret i at læse den nye lov om hestehold, kan den i sin fuldtekst findes her.

Velkommen

March 4th, 2009

Hermed byder vi dig velkommen til bloggen på gratisforsikringstilbud.dk! Vores hensigt med dette forum er at bringe dig opdateret information i alle afskygninger vedrørende forsikringer, således du er godt rustet til at orientere dig om dine nuværende forsikringer og på det grundlag vurdere, om en opdatering af dine forsikringer skulle være nødvendigt – eller i det mindste attraktivt.

De blogs, som vi fremover vil offentliggøre her på siden, vil som nævnt være af forskelligartet karakter. Fælles for indlæggene er, at de tager sit afsæt i forsikringsverdenen, og at de vil sætte fokus på, hvordan du står bedst rustet, hvis du enten skal nytegne forsikringer eller drøfte dine aktuelle forsikringer med dit nuværende forsikringsselskab; og hvad angår de forskellige forsikringer, som vi skriver om, spænder vi meget bredt – det være sig hesteforsikringer, bilforsikringer eller indboforsikringer. Endeligt vil dette forum naturligvis stå til fri afbenyttelse for alle dem, der har en umiddelbar interesse for forsikringsverdenen. Så hermed et råd på falderebet: sørg for med jævne mellemrum at holde øje med de blogs, der offentliggøres her på siden.

Vi slutter, som vi startede: Vi byder dig velkommen til bloggen på gratisforsikringstilbud.dk – og ser frem til jævnligt at bringe dig interessante og relevante blogs om alt det, der rører sig og skaber røre i forsikringsverdenen.