Gratis tilbud på bådforsikring

Bådforsikring

En båd kan være en ret så værdifuld investering, og der findes næppe noget bedre end blot at glemme dagligdagens trivialiteter og fare ud mod det åbne og uforudsigelige hav. Men det er ganske vist, at livet på havet kan være forbundet med uforudsigeligheden, hvorfor det er så helt afgørende at tegne en forsikring – både for at sikre din investering, men også for at sikre dig selv og dine nærmeste økonomisk, hvis du skulle komme ud for en ulykke på havet.

En bådforsikring varierer alt efter forsikringsselskab. Nogle bådforsikringer indeholder kun ansvarsforsikring, andre både ansvars– og kaskoforsikringer. Typisk for en kombineret ansvars- og kaskoforsikring er, at den dækker, mens båden er i vandet, og når båden er på land. Endvidere er det også typisk, at en bådforsikring dækker en båd i vand i perioden fra 1. april til og med 15. november, og resten af året er båden dækket, når den er på land. Dog kan man, såfremt man bruger båden året rundt, tegne en forsikring, der ligeledes dækker året rundt.

Endvidere skal man naturligvis også overveje ens individuelle behov: hvis man er ejer af en ældre optimistjolle, er forsikringsbehovet ikke så omsiggribende, som hvis man har en stor 40-fods-motorbåd. Det må komme an på en personlig vurdering.

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring på en båd er ikke lovpligtig. Det siger dog sig selv, at den er rar at have, såfremt man er ude for en ulykke. Hertil kommer, at nogle havne i dag kræver, at man har en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen kommer særligt til sin ret, hvis du mod forventning skulle sejle ind i andre og derved skade enten deres effekter eller dem personligt.

Kaskoforsikring

En kaskoforsikring dækker derimod skader, der kan opstå på bådens skrog, sejl, maskineri og andet sædvanligt bådudstyr, det være sig anker eller lanterner, eksempelvis. En kaskoforsikring vil typisk dække, hvis din båd brænder, bliver udsat for tyveri eller hærværk. Og det gælder, hvad enten båden er på land eller i vandet. Er din bil på land, dækker en kaskoforsikring som udgangspunkt også eventuelle skader, din båd kunne pådrage sig i tilfælde af kollision eller lignende.

Forskellige vilkår for bådforsikring

De vilkår, som gælder for de enkelte bådforsikring, varierer naturligvis meget, og man bør derfor altid rådføre sig med sit forsikringsselskab, hvis man har specifikke behov eller spørgsmål. Sikkert er det, at en nærlæsning af vilkårene sikrer, at du véd, hvad din båd er forsikret imod.

Få et uforpligtende tilbud på en bådforsikring

Er du interesseret i at få et gratis og uforpligtende tilbud på en bådforsikring? Så kan du udfylde denne kontaktformular og få op til tre gratis forsikringstilbud på din båd fra vores partnere.